23.7.2007 Tokyo

Efter morgenmad hjemme tog vi toget til Shibya. Det var varmt, men overskyet og vi gik fra stationen til Yoyogi park hvor der plejer at være loppemarked hver søndag. Da kom til parken var der helt fuldt af mennesker. Det viste sig at der var ret mange aktiviteter lige netop den søndag. En masse bands spillede på gaden, der var et økologisk marked, der var et breakdance arrangement, der var et loppemarked og der var et spændende ParaPara-arangement.

22.7.2007 Niigata - Tokyo

Spiste en masse god mad til morgen. Solen skinnede, så vi lånte to cykler og kørte til stranden. På stranden var der mange windsurfere. Vandet var koldere end jeg havde troet, men efter at have svømmet lidt var det helt fint. Rie mente bestemt der var for koldt, og dristede sig ikke til en svømmetur. Havde fået en lille madpakke med som vi spiste efter svømmeturen. Bagefter gik vi en tur på stranden før vi cyklede hjemad.

21.7.2007 Tokyo - Gunma - Niigata

Den næst-sidste dag på vores rail pass. Da vi forlod hotellet klokken 10:30 regnede det. Vi har aftalt at besøge Ries mors søster i aften i Niigata, så vi skulle rejse mod nord. Kiggede lidt i guidebogen og fandt et område med en massen onsen der hedder Gunma. Området ligger nord for Tokyo på vej mod Niigata. Tog toget til Ueno station, hvor vi skiftede til Shinkasen mod Niigata. Stod af efter en time, og skiftede til lokalt tog for at komme til en onsen-by i bjergene.

20.7.2007 Tokyo - Nikko

Stod op klokken 8:30. Værelset lugtede stadig meget muggent. Godt at komme ud. Tog toget til Tokyo-station hvor vi undersøgte om de havde fundet vores glemte bog. Det havde de ikke. Tog toget til Nikko der ligger nord for Tokyo. Det tog lidt under to timer. Der var koldt og overskyet, og jeg skiftede til lange buskser og tog min jakke frem. Bagefter spiste vi nudler uden for stationen. Fik et kort over området i turistinformationen.