Mit første program til Nintendo DS

Hej hensygnende blog. Dit går godt med min lille Marie, men det er ikke det det handler om nu :) Jeg har lavet mit første program til Nintendo DS. Det er en skridttæller der hedder sDepS (Sjovt fordi maskinen jo hedder DS). Jeg er med i en amatør software konkurrence her. Programmet har også fået sin egen homepage her. Hvis jeg bliver en af de bedste 10 programmer får jeg en premie.

Vi har været i Stockholm

Vi har været en uge i Stockholm alle tre. Det var en rigtig dejlig tur. Byen er jo helt fantastisk! Jeg har ikke været i Sverige i 10 år. Jeg anede ikke at byen var så flot. Du kan se billeder fra turen som et slideshow nedenfor (kræver flash). Hvis du vil se selve albummet kan du kigge her hvor billederne er tilgængelige i fuld opløsning.

Marie en måned

Så er Marie blevet en måned gammel. Her er flere billeder. Klik på dem for at se større versioner.

Vi har fået en datter.

I søndags kl. 18:59 fødte Rie vores datter. Hun skal hedde Marie og ligner fulstændig Rie som hun så ud som spæd. Det gik helt utroligt godt. Da fødslen først var kommet i gang var det hele overstået på 9 minutter. Rie var RIGTIG god!

Rock'n'Roll

Der er sket noget meget underligt. Jeg er begyndt at høre rockmusik. Jeg tror det er fordi jeg har spillet meget GuitarFreaks og DrumMania på det seneste. Det er ligesom med Dance Dance Revolution. Da jeg begyndte at spille det, blev jeg ret hurtigt vild med EuroBeat og det er jeg stadig. Nu er turen altså kommet til japansk rock. Der er et virkeligt godt band der hedder The Pillows. De har en music-player på deres myspace hvor man kan høre en masse numre.