15.7.2007 Hakate - Himeji - Kyouto

På vej til stationen så vi et gigantisk shoppingcenter der hedder Canal City. Tog Shinkansen til Himeji som har japans ældste ikke betonrekonstruerede slot Himejijou. Det var helt utroligt varm, vi forsøgte at holde os i skyggen. Slottet var fantastisk flot. Vi gik først rundt om det, og bagefter så vi det indefra. Der var meget mørkt inde i indenfor, og det var faktisk sjovest at se det udefra. Fra toppen af slottet kunne vi se at det var blevet meget overskyet. Da vi kom ud klokken 17, havde vi lige en time til at se nogle haver der lå et par minutters gang væk. Da vi var kommet derhen begyndte det at regne. Vi måtte vente et på et regnen holdt op, men heldigvis kunne vi gøre det i et dejligt træhus med udsigt til en smuk sø med et vandfaldt og karper. Regnen holdt op, og vi kunne lige nå at kigge på haverne før de lukkede klokken 18. Vi gik mod stationen for at tage Shinkansen til Kyoto. På vejen så vi en ægte Ganguro. Da vi ventede på parronen på vores tog, kom der en gennemkørende Shinkansen. Det var HELT VILDT! Jeg har aldrig set noget køre så hurtigt! Jeg kan godt forstå at Japan pludselig bliver ret lille når man kører med Shinkansen. Vi ankom til Kyouto klokken 20. Begyndte at gå mod et område hvor der i følge vores bog skulle være en masse barer. Vi mente at det ville være et sted hvor man også ville kunne finde love hotels. Vi fandt ret hurtigt at hotel der kostede 9.800 yen med “lørdagstillæg”. Vi syntes det var lidt for dyrt og gik videre. Efter noget tid, spurgte jeg en fyr på gaden om han mente der var nogle hoteller i det område hvor vi var på vej hen, det mente han ikke der var. Han sagde at vi skulle i den modsatte retning. Vi gik tilbage til stationen og fortsatte om på den anden side. Her fik vi igen at vide at der ikke var nogen love hotels i det område. En ekspedient i en butik, sagde dog til Rie at der var en station hvor der skulle være en masse hoteller. Vi tog toget, og var ved at være lidt desperate, da lørdag er en meget travl dag hvor det kan være svært at få et værelse. Da vi ankom til den omtalte station, kunne vi ikke se skyggen af noget der kunne ligne et love hotel. Jeg spurgte en meget ung ekspedient i en kiosk. Han sagde at vi skulle om på den anden side af stationen. Her var der heller ikke noget at se, så jeg spurgte den første forbipasserende unge mand. Nu fik vi at vide at der var love hotels, og i hvilken retning vi skulle gå. Efter 25 minutters gang var vi pludselig i noget jeg vil beskrive som “Love Hotel City”. Et ret stort område oplyst af neon fra de mange love hotels. Alle hoteller var baseret på at man kom i bil. Man kunne køre ind under hotellet, og ved vær parkeringsplads kunne man se et billede af værelset, en liste over facaliteter og pris. Det var helt tydeligt at det var usædvanligt at komme uden bil. Der var optaget alle steder, og et par gange stødte vi ind i et japansk par som heller ikke kunne finde noget. Det var ikke særlig sjovt! Pludselig var der dog et ikke optaget værelse, og vi skyndte os at tage det for næsen af et andet par der kom i bil. Vi gik op at den nærmeste trappe og ind på værelset med det nummer der svarede til billedet i garagen. Her var en automat hvor man så skulle betale når man forlod hotellet. Rummet var ret stort, og der var karaoke til min store glæde. Vi spiste vores medbragte mad. Bagefter drak jeg nogle øl og vi sang karaoke. Udenfor regnede det meget kraftigt.

[bubbleshare 49629.65ab9d61999]