2.7.2006 - Tokyo - Aomori

Søndag går tog vi til Aomori ([GP:aomori]) som ligger helt oppe i det nordlige Honshuu (Japans største ø). Vi kørte med Shinkansen (Japans berømte lyntog). Det gig hurtigt! De siger at toget kører op til 300 kilometer i timen. Det første vi ville da vi var ankommet til Aomori var at lokalisere et Love Hotel hvor vi senere kunne overnatte. Vi kunne ikke rigtigt finde noget, og den kraftige regn gjorde det ikke sjovere at vade rundt med rygsække i den ukendte by. Jeg besluttede mig til at spørge om hjælp i en butik der solgte “punk mode”. En af de to fyre i butikken gik med mig ud på gaden og begyndet at pege med en stok og sige “Nåååh…. Et love hotel siger du? Det ligger et……..". Rie syntes det var meget pinligt (Hun synes den slags hoteller er noget for pæne piger), hvilket selvfølgelig gjorde det endnu sjovere for mig! Efter at have fundet hotellet, låste vi vores bagage ind på stationen (Hvis man vil overnatte på et Love Hotel skal man checke ind ret sent), ville vi tage en bus ud og se japans største udendørs Buddha. Regnen fortsatte dog, og vi besluttede at blive i Aomori. Vi kig op i et meget grimt trekantet højhus hvor man kunne kigge ud over bugten. Det var meget overskyet og udsigten var ikke særligt spændende. Vi havde stadig mange timer at slå ihjel før vi kunne gå ind på hotellet, så vi besøgte en færge der før har sejlet mellem Aomori og Hokkaido. Båden var meget sjov og se og vi blev der ret længe. Nok mest fordi vi ikke havde andre steder at gå hen i den silende regn. Efter færgen giv vi hen i en meget lille gyde hvor jeg havde set nogle restauranter af den skumle type som jeg godt kan li. Vi gik en på en af dem som så hyggelig/skummel ud. Det viste sig hurtigt at være en snack (En bar med typisk kun mandlige kunder og en mama-san der ejer og styrer stedet), men vi bestilte alligevel grillet hotate (Stor musling) og en stor øl til deling. Der var træ ældre damer i baren, og vi begyndte hurtigt at sludre med dem. Mama-san viste sig at være 76 år og at have drevet stedet i 50 år. Det var lidt svært at forstå hende pga. den lokale dialekt. Rie vennede sig selvfølgelig hurtigt til det, men jeg mistede nogen gange tråden og måtte have Rie til at forklare på japansk. Det synes damerne tilsyneladende ikke der var noget underligt ved. Jeg drak en øl til før vi sagde farvel og gik på en retaurant og spiste aftensmad. Da vi var færdige med maden var klokken blevet 22 og vi kunne endelig komme ind på hotellet. Det var er et meget fint hotel som forventet. På badeværelset havde de dog en facalitet jeg ikke tidligere har set, en vaginal-bruser med tilhørende engangs-tud. Jeg var i et meget langt karbad og sov som en sten bagefter.

Nu er vi i Sapporo, og jeg uploader dette på gaden hvor jeg har fundet trådløs internetadgang.

[bubbleshare 44154.ef75ce4d912]